MY FLAME LIFESTYLE

Bæredygtige, trendy stearinlys tilsat en smule craziness. Bæredygtigt behøver ikke at være kedeligt. Se bare på stearinlysene fra MY FLAME, og du vil opdage en verden af søde, sjove og skøre vokslys, alt sammen i høj kvalitet voks fremstillet med soyaolie og palmeolie.

Palmeolie er ikke altid bæredygtigt, eftersom mange palmeplantager er med til at ødelægge skovarealer, men palmeolien som benyttes i vokslysene kommer fra RSPO certificerede plantager på Java.

Fordelene ved soya- og palmeoliebaserede vokslys er 50% længere brændtid end almindelige vokslys. Samtidig soder palmeolievoks lys ikke, hvilket er en helbredsmæssig fordel ligesom dine vægge ikke bliver sorte af sod fra vokslys. Lysene tåler også en højere varme, hvilket gør, at de brænder pænere og står pænt, selv efter mange timers brændtid.